Kærligheden, hjertegløden

Acta Sanctorum

Ave Imperator, morituri te salutant

Titlen til denne bog er hentet fra Grundtvigs smukke salme ”Hil dig, Frelser og Forsoner!” (DDS nr. 192). De første linjer af salmens tredje vers: ”Kærligheden, hjertegløden / stærkere var her end døden” udtrykker den holdning og tankegang, vi møder hos de tidlige de kristne martyrer. De døde for deres tro på Jesu Kristus som deres frelser og frygten for døden var uden betydning mod forventningen om den evige frelse, som troen indebar.

 

Martyrberetninger opfattes ofte som hændelser der hidrører fra den tidlige kristne kirke, men allerede i både den græske og jødiske kultur før vor tidsregning finder vi martyrberetninger, der indeholder fortællemæssige paralleller til de kristne martyrberetninger. Mange af de kendte beretninger er ved nærmere analyse skabelon fortællinger, der deler en række fællestræk med langt tidligere beretninger.

 

Vær opmærksom på, at bogen indeholder over 200 sider, så hvis du printer noget ud, så vær sikker på at der er farvepatroner og papir nok. Vær også opmærksom på, at alle rettigheder til teksten tilhører mig og så fremt du ønsker at anvende noget af teksten til andet en behagelig læsning for dig selv, bedes du venligst kontakte mig.